torsdag den 31. marts 2011

Baby steps og lækkerier

Jeg fik lige et par timers babyfri i eftermiddags, og de blev brugt på genbrugsshopping, og nøj, hvor fandt jeg mange lækre sager. Blandt andet retrostoffet/dugen på billedet herunder med grønne æbletræer. Det skal bruges til pudebetræk, applikationer mm.
Mine andre køb bestod hovedsageligt af retrostof, men jeg fik også en fin kedel til komfuret (kan sådan en mon bruges på glaskeramiske plader, når den egentlig er lavet til de ældre jernplader? - Ellers pyt skidt - den er flot nok til, at den kan nøjes med den ene funktion at stå til pynt). Derudover et par dækkeservietter i voksdug med retroblomster, som skal klippes i til babyprojekter og ikke mindst en lille fin bakke med udskårne hjerter. Og, nårh ja, 3 store kuglerunde balloner til mit lampe-projekt - så mangler jeg bare blonderne :)
 Og så vil jeg lige vise, hvad Freja gav mormor i fødselsdagsgave. Nemlig et fint indrammet fodaftryk.
Ramme fra Tiger og fingermaling fra Panduro
Da jeg kom hjem fra min tur, blev jeg mødt af advarsel fra Faren om, at jeg ikke lige skulle gå ud på badeværelset. Freja havde nemlig præsteret noget så imponerede som at presse så hårdt under bleskift, at hun havde skudt remoulade-lort en meter ud i badeværelset og dermed ramt alt, hvad rammes kunne derude inkl. gulvet - på nær puslepuden selvfølgelig. Åh, hvilken fryd det er at være forældre, der så sent som i går fandt overskud til at gøre badeværelset rent for første gang i to uger... ;)

Hav en fortræffelig aften derude -Faren er taget til koncert, og jeg vil gå ud og skifte Frejas ble forberedt på det værste.

tirsdag den 29. marts 2011

En uglet give away

Jeg har efterhånden fået samlet flere ugler sammen, end jeg nogensinde kommer til at bruge. Derfor laver jeg nu denne give away fyldt med ugler. Måske der findes nogen derude i blogland, som bare ikke kan få ugler nok :)
I pakken finder du stykker forskelligt papir og tapet med ugler, to papirsugler, en stor og en lille ugleapplikation, to stykker stof i fornuftig størrelse med... ugler selvfølgelig, tre stofbetrukne ugleknapper og til sidst en ikke helt færdig uglebamse, som bare mangler fyld og de sidste syninger.
Brug gerne billedet, når du linker :)

Reglerne er som altid her i blogland

1 lod ved kommentar.
2 lodder ved kommentar + fast læser
3 lodder ved kommentar, fast læser + billedlink på egen blog.

Skriv i kommentarfeltet, hvor mange lodder, du deltager med.

Vinderen trækkes på min fødselsdag, den 20. april. Jeg håber, I vil være med :)

Singer synger

Mens jeg lå og var syg og sur på verden, modtog jeg min nye symaskine med posten. Den er ikke noget særligt, men sammenlignet med den gamle, er den lidt af et vidunder - og så fik jeg den til bare 2.500 kr., hvilket betyder, at jeg kan skifte den ud med noget bedre, når jeg selv bliver bedre ;)
Den gamle Brother
Den nye Singer
Jeg vil ikke begynde at anbefale den nye maskine, for jeg har slet ikke haft tid til at udforske den og afprøve alle de nye funktioner. Jeg vil dog anbefale Kjærgaard Symaskiner, der kører med prisgaranti og altid har et godt individuelt tilbud, hvis du ringer til dem, og forklarer, hvilke funktioner du efterlyser. De sender samme dag, så du har din nye symaskine dagen efter, og så er der ingen porto. Win win :)

mandag den 28. marts 2011

Søges!

Jeg søger blonde lyseduge til at lave sådan en lampe. Jeg bytter mig gerne til dem med stof fra shoppen eller betaler for dem.
Billedet er lånt her
Det skal selvfølgelig være en masse ens duge, så skærmen kommer til at se 'jævn' og ensartet ud. Send mig gerne en mail xo@xoeinding.dk, hvis du ligger inde med en bunke, som du vil af med, eller hvis du ved, hvor jeg kan finde nogle.

Hvis du selv kunne tænke dig at lave en lignende lampe, har Isabelle, hvorfra jeg også har lånt billedet, lavet en udførlig diy-guide lige her.

Far, mor og Freja..

..syge alle tre!

Den sidste uge har virkelig været hård, hvor jeg startede med at blive syg, så blev det faderens tur og til sidst blev Freja ramt. Vi er stadig syge alle sammen, men det går den rigtige vej - heldigvis! En forkølet baby med snotbobler og det hele er virkelig hårdt arbejde, især når man selv bare har lyst til at sove.
Grundet snot, host og udpræget mangel på energi har det stået lidt stille her på bloggen - mails ligger ubesvarede hen, penge er ikke blevet overført og sms'er ikke besvaret. Jeg har dårlig samvittighed. Jeg ved godt, at jeg jo har en rigtig god og reel undskyldning, men jeg plejer at leve op til mine forpligtelser store som små, så det er lidt svært at lægge ansvaret fra mig og "bare" være syg mor til sygt barn.
Stof fra svigermor :)
For at dette indlæg ikke kun skal omhandle snot og dårlig samvittighed, vil jeg skynde mig at sige TAK til min kære svigermor, som har været rundt i de lokale genbrugsforretninger og i lørdags kom forbi med hele fire poser retro-sengetøj til mig - Der er bestemt nogle favoritter imellem. Især de tre blomstrede i grønne nuancer og det rustrøde med æble-/kirsebærblomsterne.

Og kryds så lige fingre for, at vi snart bliver raske. Vi vil så gerne ud og se nærmere på det dersens forår, der eftersigende endelig skulle have meldt sin ankomst :)

fredag den 18. marts 2011

Om at være stofafhængig og glæden over æggeprut

Man har vel først rigtig levet sig ind i forældrerollen, når man sender hurra-sms til faderen og glæder sig stort over lugten af rådne æg, der fylder lejligheden påny. Freja, den lille stakkel, har nemlig haft forstoppelse de sidste par dage, så det er til hendes egen og forældrenes store fornøjelse, at der nu kan konstateres at være hul igennem igen = glad baby, der smiler stort efter stinkende forløsning.
Gudskelov for investering i stor lugtfri blespand - der tilmed er ret flot.
Og så har jeg i dag modtaget lidt mere stof til min voksende samling
Fine stoffer fra byttehandel med Malene og nyindkøbte sager til samlingen

torsdag den 17. marts 2011

Dagens høst og tusind tak

Dagen i dag er gået, som dage nu engang går, når man er på barsel. Jeg føler, med andre ord, ikke, at jeg har lavet noget som helst, men i virkeligheden har jeg ikke siddet stille på noget tidspunkt. Tiden er bare gået... Og jo, så mødtes jeg med mødregruppen et par timer i eftermiddag. Da jeg kom hjem, var der pakker og overraskelser i postkassen... :)
Lækkert retrostof købt på Trendsales
Småfolk og retrostof fra byttehandel med Mia og ekstra gaver i form af Graziela stof til mig og Småfolk strømpebukser til Freja. SÅ fint, og her kommer så grunden til anden halvdel af indlæggets overskrift: Tusind tak, Mia! :)
Senere på vej hjem fra banegården, hvor vi skulle hente billetter og reservation af barnevognsplads til søndag, hvor vi skal til min mors fødselsdag, var vi lige omkring Rema1000 efter et par ting til køleskabet, og hvem havde troet, at jeg skulle finde stof dér af alle steder.
Småblomstret stof i metervare sat ned til kun 40 kr. pr pakke. En pakke med et stykke a 200x142cm, og to pakker med 5 stykker i hver a 50x70 cm. Så fint og så meget smukkere end på billedet.
Og så lige nogle billige håndklæder, som skal bruges til 'projekt puslepude II', som iværksættes, så snart jeg modtager min pakke fra Stof2000 med trykknapper og orange sytråd.

Det har været en god dag :) og inspireret af Marens alt for hyle-morsomme indlæg postes hermed et billede af faderen noget opfindsomt iklædt Frejas nye strømpebukser (med hans samtykke, selvfølgelig).
Smukt!

lørdag den 12. marts 2011

Hvad syr I på...?

Skattefar har været så rar at give mig lidt af det tilbage, som jeg har deponeret i statskassen det seneste år og kombineret med en snarlig fødselsdag = gaver, overvejer jeg derfor at skulle have fat i en rigtig god symaskine.
Billede lånt her
Den jeg har er som tidligere nævnt et solidt arvestykke fra kærestens mormor, men den kan altså ikke ret meget, og dertil kommer, at pedalen kun har to hastigheder - hurtig og MEGET hurtig, hvilket gør det noget svært at sy pænt og præcist.
Så her kommer spørgsmålet - hvad syr I på? Hvad kan anbefales til under 4.000 kr. men med kvalitet der overstiger de billige Pfaff kopier i supermarkederne? Hvad er lækkert men ikke ekstravagant? (hav in mente, at jeg jo er nybegynder) Hvad skal jeg købe/ønske mig????
Billede lånt her

fredag den 11. marts 2011

Pimpet pusletaske

Fem knækkede nåle og meget ømme fingre senere fik jeg endelig min pusletaske færdig, og jeg er noget så tilfreds med resultatet! Jeg synes, den er blevet super fin, hvis jeg selv skal sige det. Nu mangler den bare et par omgange med tekstilimprægnering, så er den klar til at blive taget i brug.
Før
Efter

torsdag den 10. marts 2011

Vinderen blev...

Så er der trukket vinder i min give away. Og vinderen blev... trommehvirvel...
Helene Brøndum Pedersen med bloggen á Helene. Tillykke Helene!! Send mig en mail på xo@xoeinding.dk med din adresse, så jeg kan sætte Postdanmark i sving med at bringe din gave sikkert frem.

Til alle I andre, kan jeg fortælle, at jeg allerede er i gang med at udtænke en ny give away, så stay tuned :) Hvis du alligevel skulle være alt for utålmodig og ikke vil risikere, at den næste heldige vinder bliver en anden end dig, så kig forbi shoppen og køb dig til retro-godterne i stedet.

onsdag den 9. marts 2011

Puder og død over lynlåsen

Så blev jeg færdig med den første af mine kæmpepuder (Den tager sig bedre ud i virkeligheden end på billeder). Puden er lavet i ren retrostof med hjemmelavet piping (mit første forsøg med den slags, så bær over med mig) og selvgjorte stofbetrukne knapper. Jeg droppede lynlåsen og lavede knaplukning bagpå af den simple årsag, at jeg havde revet håret ud på mig selv af frustration over min manglende kunnen, hvis jeg ikke havde accepteret det nederlag - jeg kan med andre ord overhovedet ikke finde ud af det med lynlåse. Tips og tricks er velkomne. DIYs endnu mere!

Bare lige for at dokumentere størrelsen. Puden ved siden af er en almindelig størrelse sofapude.


Puden er i øvrigt allerede taget i brug som fantastisk ryglæn i sengen, når den står på natte-amning. De andre puder i stakken er sat lidt på hold, da jeg 'snublede' over et andet projekt undervejs. Nemlig en total renovering af en gammel Oilily pusletaske.
Jeg kan ikke lide de rodede print, som Oilily bruger, men pusletasken har en optimal facon og er på alle andre områder virkelig god, så jeg er pt. i gang med en større makeover af tasken, som involverer en masse lilla Småfolk æbler.

Oilily pusletaske og en konstant voksende samling retrostoffer

Og se så lige, hvor glad Freja blev, da hun fandt sin egen tommelfinger :)

Kender du StineStregen?

Og nej, hun kender ikke mig, så dette er ikke sådan en veninde-ting gøren reklame for hinandens blogs. Hun aner ikke, at jeg eksisterer, ej heller at jeg følger hendes blog med smil på læben og latterkramper til følge.

Stine tegner sig selv og sin hverdag, og hun skildrer begge dele med en stor portion selvironi, som man kun kan misunde. Hun kalder det selv for 'illustreret navlebeskuelse'! Gid jeg var som Stine - sådan cool og helt nede på jorden... Selv om Stine som sagt selv er tegneren bag bloggen StineStregen, så er det faktisk en stribe fra en gæsteblogger, der har fremkaldt allerflest smil hos mig og den del af min omgangskreds, som jeg har delt den med.

Jeg 'læste' striben, da jeg var gravid med Freja, hvilket selvfølgelig gjorde den endnu bedre. Jeg er sikker på, at alle førstegangs- såvel som anden-, tredjegangs- osv. -mødrene derude, vil trække på smilebåndet over denne lille bloglands perle, også selv om der er tale om kreativitet på en helt anden måde, end den strikkende, hæklende eller syende slags. Se striben her og husk også at se denne.

Alle billeder er lånt hos Stinestregen

mandag den 7. marts 2011

Legetæppe og nyt projekt

Så blev legetæppet færdigt. Jeg valgte at prioritere, at betrækket nemt kan tages af og vaskes fremfor at quilte det fast og sætte kantbånd på. Det er nok den klogeste beslutning eftersom Freja er en storgylper, og så gør det jo ikke noget, at tæppet blev en hel del lettere og hurtigere at lave - lige noget for mine utålmodige tendenser. :)
Bagpå er tæppet beklædt med et lyslilla lagen, som også er et levn fra 70'erne.
Jeg skal møde min mødregruppe for første gang i morgen. Freja er den yngste i gruppen, hvor der er babyer helt tilbage fra november og december. Heldigvis er der også et par stykker, der kun er en uge eller to ældre, så jeg ikke ender med at føle mig som hende efternøleren.
Næste projekt bliver at betrække en hel masse puder i forskellige udgaver med retrostoffer og knapper, men i aften holder jeg kreafri. Rigtig god mandag aften derude :)

Update. Og så opdagede jeg lige, at bloggen har rundet 100 faste læsere. Det er jo fantastisk! og så på så kort tid! Tusind tak allesammen og endnu mere tak til de af jer, der smider en kommentar - det er skønt med jeres feedback! Hvis jeg ikke allerede havde gang i en give away, ville jeg sætte en i gang med det samme i anledningen. I stedet lover jeg, at der kommer mange flere give aways i fremtiden og ikke mindst inden længe :) Line 

onsdag den 2. marts 2011

Som arbejdet skrider frem

..eller ikke. Der er ikke sket så meget på krea-fronten i dag. Freja har været ulykkelig og ville udelukkende sidde hos mig - alternativer fik hende til at skrige op, så jeg blev bange for, at naboerne ville tænke, at jeg for min egen underholdnings skyld stak hende med en gaffel hvert femte minut. Og det er altså en smule svært at klippe lapper ud og sy med trunten på armen.

Jeg er dog næsten færdig med mit patchwork legetæppe. Der mangler kun en enkelt række lapper, og så kan jeg gå i gang med bagsiden, som bare skal være ét stykke stof, og til sidst kantbåndet + detaljer.