tirsdag den 30. august 2011

Morgendagens projekt

I morgen skal endnu en ting børnesikres herhjemme. Der er tale om et projekt, der har stået urørt hen i 1½ år af den simple årsag, at jeg blev træt af det undervejs.


Jeg er stadig ikke helt tilfreds med det uundgåelige resultat (grundet stofvalget), men det er alt for omfattende et arbejde at lave det hele om, så nu skal det bare gøres færdigt og dermed Freja-sikres. Så må jeg lave det om igen, hvis lysten skulle melde sig om et par år eller ti. Kan I gætte, hvad det er?

Retrostof til drenge...

Jeg efterlyser lidt hjælp fra blogland. Jeg skal nemlig i gang med en barselsgave til en lille dreng, og det der med blomstret retrostof falder ikke ligefrem i god jord hos alle drengemødre - og fædre.
Derfor må jeg finde på noget andet, eller som minimum noget blomstret, der ikke er alt for tøset. Kravene til projektet, som skal være et patchwork barnevognstæppe, er klare farver i blå, grøn og turkis og ikke noget tøset. Derfor har jeg fundet stofferne frem, som I kan se på billedet herunder:
 Nu er spørgsmålet.. eller spørgsmålene så:
1. Kan blomsterne helt undværes og erstattes af æbler og andre 'fyldstoffer' mellem motivstofferne?
2. Hvor stor andel af stofferne kan være med børnemotiver, uden at det bliver for rodet og dermed sikre, at motiverne kommer til deres ret?
3. Bør jeg lave firkanterne store, når nu der ikke er så mange 'fyldstoffer' i form af de blomstrede?
4. Har du andre gode ideer?

mandag den 29. august 2011

Hvad posten bragte...

En guldgrube! En uforlignelig skat! Mums! Forbered jer på billedspam...

 Pakke 1
To juniorbetræk med 'børn på biltur' i hver sin farvekombination:

Pakke 2
De underskønne fugle i form af stof, der svarer til et juniorbetræk:
 Fuglene var dyre, men det gør ikke så meget, når sælger overrasker med et gigantisk og et lille pudebetræk med små fine mønstre i rød og hvid, et kæmpe Graziela pudebetræk med togmotiv og et juniorbetræk med dyr, der leger - alt sammen uden beregning:



Pakke 3
I den tredje pakke var endnu et kæmpe lagen, denne gang i lidt kraftigere kvalitet, med Bambimotiv:

Pakke 4
Stort lagen med Smølfemotiv

Pakke 5
Juniorbetræk og kæmpepudebetræk med den tyske Ole Lukøje

Pakke 6
Juniorbetræk og kæmpe pudebetræk med Heidimotiv:

Pakke 7
Mindre stofstykker med fine dyr og sommerfugle:

Er der noget at sige til, at jeg fik lidt hjertebanken, da posten kom?!

søndag den 28. august 2011

Xo Ein Ding sponsorerer..

Jeg er blevet sponsor. Ikke sådan på den vilde måde, men nærmere på den sjove måde. Jeg skal nemlig sponsorere Blogtræf i Kolding den 10. september med goodiebag pakker til de deltagende. Hvad pakkerne indeholder skal forblive en overraskelse, men det er nok ikke svært at gætte min samling taget i betragtning.

Nå ja, og så er der selvfølgelig lige den del af pakken, som ikke kan holdes hemmelig, nemlig fingerringene, som jeg kreerede i aftes, og som sidder i gavebåndene. De to store pakker er til to heldige vindere. De skal gives til dem, der får er så heldige at få en lille pakke med en vinderbesked. Jeg håber, de kan bruges, og at deltagerne får en skøn dag i Kolding.

Det gik tiden med...


Jeg har malet vores bogreol (pyh for et kæmpe arbejde!) Før så reolen sådan ud - mørk og med træ i forskellige nuancer alt efter, hvor gammelt det enkelte elementet var i forhold til den oprindelige reol, som er fra 70'erne.
Jeg har længe gerne villet have den malet, mest fordi jeg synes, den virkede enormt dominerende og tung med det bare træ (jeg er generelt ikke til umalet træ). Nu skulle det være, for særligt de nederste hylder inviterer til pilfingre, og det ubehandlede træ kunne ikke gøres ordentligt rent, fordi kluden hang fast i de ru overflader, som også var fyldt med splinter, der kunne gå i små babyfingre.
Ved at male reolen med hvid højglas har træet nu fået en glat, rengørings- og børnevenlig overflade. Og det bedste ved forandringen er, at Freja nu har fået tildelt alle de nederste hylder, så hun selv kan hive kurve med legetøj samt puder ud på gulvet, uden at ødelægge noget eller komme til skade.



Det tog virkelig lang tid - synes I, det har været indsatsen værd? Jeg har faktisk brugt flere uger, da alle elementer skulle have minimum tre gange maling, og med en opmærksomhedskrævende Freja har det ikke været nemt at finde tid til det, men nu er den endelig færdig, og jeg kan kaste min opmærksomhed på andre ting. Fx den der give away, jeg bliver ved med at love jer.

fredag den 26. august 2011

Krutters elefanter


Minder de om noget...? Desværre er de indtil videre kun produceret i denne, efter min mening, noget kedelige farvekombination, men måske er der nogle drengemødre derude, der ikke kan stå for printet enten i form af sengetøj, trøje eller body.

onsdag den 24. august 2011

Farvede jersey trykknapper

..søges! De er umulige at finde, og hvis man endelig finder dem, koster de en mindre formue, er hjemme spraymalede og har nogle temmelig uskønne farver. Er der nogen derude, der har kendskab til et sted, hvor man kan finde noget ordentligt? Måske noget fra Østen...?

Skal, skal ikke...?

Jeg overvejer kraftigt at købe tingene nedenfor, men jeg burde virkelig begrænse mig.. som i VIRKELIG!
Bjørn Wiinblad billede

Antik Ole Lukøje lampe

Bjørn Wiinblad stager

Huma vattæppe

Gammel russisk børnesymaskine
Skal...? Skal ikke...?

mandag den 22. august 2011

Den der photo challenge...

Jeg er slet ikke med i den der photo challenge, der florerer i blogland lige for tiden, men de sidste par dage er det strømmet ind med indlæg med billeder af træer i alle mulige afskygninger, og jeg kom straks til at tænke på nogle gamle billeder, jeg har til at ligge i arkivet.

Stemningen er helt i top - den uhyggelige stemning altså men også noget andet lidt overjordisk og forunderligt. Træet befinder sig på en kirkegård i Aalborg, ikke langt fra den lejlighed, hvor jeg boede i årene efter, jeg var flyttet hjemmefra. Jeg synes det er dybt fascinerende, at træet, som egentlig ser ret dødt ud, nærmest virker til at være levende på den næsten bevidste måde. Det er helt eventyrligt og så kombineret med placeringen på en kirkegård - der går symbolik i den...

lørdag den 20. august 2011

Discount design

Jeg har været på discount shopping i dag. I hvert fald var det billigt, hvor det sagtens kunne have været dyrt.
Det ligner dyrt dansk design, men det er det ikke. Jo altså det er dansk, men dyrt er det bestemt ikke.

Skåle/vaser/stager fra Søstrene Greene i lækkert mat og tyndt porcelæn med flotte motiver - blomster, blade og selvfølgelig kanin og egern. De kostede 26,80 kr. stykket, og ligner til forveksling noget, der kunne stamme fra Anna Carin Dahl og koste flere hundrede kroner.
Og så min harlekin badevægt fra Tiger til 100 kr. Jeg druknede vores gamle vægt, da jeg lavede oversvømmelse på badeværelset, fordi jeg skulle lægge babytøj i blød i håndvasken, og da det stadig er interessant at følge med i vægtens udvikling post graviditet og amning, måtte denne sag med mig hjem.
I morgen står den på loppemarked for mit vedkommende. Når det er overstået, og jeg får lidt mere tid igen, skal jeg fluks få sammensat den dersens give away, jeg har lovet :)

torsdag den 18. august 2011

Mums filibaba!

Lidt nye børnestoffer, jeg har modtaget gennem den seneste uge. De stammer alle fra Tyskland/Østrig (Bambi undtaget) og har derfor nogle lidt aparte mål, hvorfor de ikke kan bruges til de danske junior dyner, og Freja har så rigeligt babydynebetræk. Enkelte af dem har også fejl og mangler, så løsningen bliver... at de må klippes op til vintage stof.



Og tro det eller ej, men der er mere på vej både i form af nye køb og i form af über schöne byttehandler. Mums filibaba, siger jeg bare ;)

Midtvejsstatus

Nu havde jeg jo næsten lige etableret den tradition at komme med en babystatus én gang om måneden, men lige nu sker der ting og sager, der ikke lige kan gemmes til september.
Freja har nemlig fået sin første tand! Vi opdagede det i fredags, og det kan måske forklare den feber, hun havde i sidste uge. På den anden side, så er den brudt helt igennem, og er det ikke kun, når de er på vej, man kan opleve, at de små får feber?? Jeg ved godt, at billeder ned i halsen på ungen, ikke er de mest charmerende, men det skulle jo dokumenteres.
Som man kan se af billederne, var det ikke helt nemt at få frøkenen til at posere på den måde. Det krævede en del gange og resulterede i en ret tilsavlet kameralinse, da kameraet skulle tæt nok på til, at hun troede, at hun havde en chance for at proppe den i munden. Til sidst lykkedes det! Min lille pige er ved at blive stor... Tænder! Og den er voldsomt skarp, den lille bisse. Godt vi er gået over til sutteflaske og mos!! (læs: amning ville nok blive temmelig smertefuldt).

Den anden ting, som i højere grad er kommet listende, er, at Freja nu kan sidde selv. Hun er stadig ikke helt prof med hensyn til at tage fra, når hun vil ned og ligge, så det resulterer da i et par hovedbump, hvorfor den gamle ammepude er kommet i brug igen som støddæmper. Ideel genanvendelse i øvrigt! Se bare, hvor hun kan. (Hun ser i øvrigt reklamer)

Tid til en give away...

.. det tror jeg nok, det er!
Det er med andre ord, alt for længe siden, jeg sidst har lavet sådan en. Jeg skal bare lige have fundet de helt rigtige sager frem fra gemmerne, og så kommer den.
Det bliver selvfølgelig noget med retrostof. Måske endda nogle af  de dyrebare børnestoffer... Nogle lækre knapper.. Og hvad jeg ellers lige kan finde. Glæd jer!

fredag den 12. august 2011

Sommerlopper #3

Fin pose med bondegårdsfigurer i træ, som jeg købte på Ingerslevs loppemarkedet af nabostanden. Jeg købte den, da jeg selv havde en stand på markedet i sidste måned, og det var mit eneste køb den dag, idet det voldsomme regnvejr gjorde, at jeg sendte loppemakkerne hjem i tørvejr og stod alene i standen hele dagen.

På trods af regnen var det faktisk en hyggelig dag mest fordi jeg havde nogle super søde naboer i standene omkring mig, og så fik jeg også besøg af et par 'blogveninder' og venner og bekendte i løbet af dagen. Og så var det måske en fordel, at der var så mange sælgere, der havde valgt at blive hjemme, for jeg havde da masser af kunder og kom hjem med en fortjeneste på 2.500 kr.
Nu må vi se, hvordan det går, når jeg har en stand igen på næste søndag den 21. august. Kryds lige fingre for godt vejr!