torsdag den 29. september 2011

Same same #3

Denne gang med nogle fine børnestoffer, som jeg har skaffet mig enten ved byt eller betaling i dyre domme.



Den grønne version har jeg kun i form af et par lapper på et patchworktæppe, så den ville jeg faktisk gerne have mere af. Og skulle det findes i andre farver, vil jeg selvfølgelig også gerne have fingre i det. Har du set det i andre versioner?
Det blå har jeg i øvrigt til salg på Trendsales lige nu. Det kan du se lige her hvis du vil have et stykke til din egen samling.

onsdag den 28. september 2011

Også mig...

Som sædvanlig er jeg hende den langsomme i blogland, der først tager udfordringer op, når I andre har glemt alt om dem, men jeg vil altså være med alligevel, så her kommer min A-Z ;)

A. Age: 29 (runder de 30 til april)
B. Bed size: 200x180
C. Chore that you hate: Støvsugning, madlavning, vasketøj... Det hele er faktisk lidt uoverskueligt, efter jeg er blevet mor, hytten flyder og nullermænd og krummer fryder sig over forfaldet.
D. Dogs: Vi havde gennem det meste af min barndom en hidsig foxterrier ved navn Tut. Det er den eneste hund, jeg har holdt af, og jeg har faktisk ikke lyst til at få hund igen.
E. Essential start to your day: Freja får en flaske i 'smørhullet'.
F. Favorite color: Det skifter meget, heldigvis og alligevel en smule besværligt.
G. Gold or Silver: Jeg går faktisk aldrig med smykker, men jeg ejer ikke noget guld, så sølv it is.
H. Height: 176 cm.
I. Instruments you play(ed): Ikke et eneste (præstationsangst og sceneskræk). Faren derimod spiller alverdens instrumenter, og vi har da også et klaver.
J. Job title: Studerende med job (kommunikation)
K. Kids: Freja fra februar 2011
L. Live: Århus, hvor jeg har boet i 5 år. Oprindeligt er jeg fra Aalborg/Støvring
M. Mother’s name: Lisbeth
N. Nicknames: Bimmer (mor), Søs (bror), Skat o.lign. (kæresten) og en masse andre søde navne hos veninderne. I skoletiden blev jeg kaldt Linse og i gymnasietiden var jeg kendt som Ejby (lyder næsten som om jeg var berygtet)
O. Overnight hospital stays: Kun da jeg selv blev født, og da jeg fik Freja.
P. Pet peeves: Når folk ikke hører efter og når de bakker ud af aftaler af den ene og anden art.
Q. Quote from a movie: Here's Johnny! fra The Shining eller Ondskabens Hotel, som jeg stadig mindes som værende en af de bedste gyserfilm, jeg nogensinde har set. Måske fordi jeg ikke var så gammel, da jeg så den første gang, men puh... De der tvillinger, blodet i elevatoren og hende den klamme i badekaret!
R. Right or left handed: Højrehåndet
S. Siblings: En seks år ældre bror
T. Time you wake up: 6.30-7.00
U. Underwear: Ja, jeg bruger undertøj. Både det slidte og kedelige og det fine alt efter humør.
V. Vegetable you hate: Selleri og kogt/tilberedt kål.
W. What makes you run late: Freja, træthed, computeren og uendeligt mange andre ting
X. X-Rays you’ve had: Vist kun tænderne...
Y. Yummy food that you make: Brunch og så er jeg god til at opfinde noget lækkert ud af ting, vi allerede har, når jeg vil udsætte indkøbsturen til dagen efter
Z. Zoo animal: Isbjørnene, tror jeg. De er fascinerende at iagttage
både på land og i vand og både blide og farlige på een gang.

Same same #2

Så er der igen lidt gengangere fra samlingen. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har set en fjerde eller femte farve, men man ved jo aldrig. Mon ikke der er en blå eller pink eller... derude et sted...? Kender du til andre kombinationer?


Den lilla har jeg ikke ret meget af, men både den grønne og den orange har jeg i gode store stykker, som nok skal komme til at indgå i fremtidige projekter. Jeg skal bare lige have ryddet ud i samlingen, så jeg kan 'se skoven for bare træer'. Så kig endelig forbi shoppen, hvis du trænger til nyt til samlingen - reklame reklame ;)

Graziela lækkerier og vægelsind

Jeg har lige modtaget denne lækre pakke med to komplette dynebetræk samt fire store pudebetræk med de fine røde Graziela hjerter.

Det er i virkelig flot stand - nok det fineste vintage Graziela, jeg har set længe, men nu er det så, tvivlen melder sig. Planen var jo egentlig, at det skulle pryde vores dobbeltseng, men jeg er bare ikke helt retro-hjerte-pangfarve-elskende nok, når det kommer til den del af indretningen, der omfatter os voksne.
Jeg ville super gerne lave både et baby- og et juniorsæt ud af det ene betræk, men det er også bare næsten synd, når man nu for en gangs skyld har fundet to hele sæt i samme stand. Jeg er i tvivl - vil ikke opgive baby- og juniorbetræk, men jeg får helt dårlig samvittighed ved tanken om at ødelægge sættene, og så har det jo ikke ligefrem været billigt... Hvad synes I, jeg skal gøre?

tirsdag den 27. september 2011

Same same

Mens jeg går og sorterer i stofsamlingen og sætter stof til salg, finder jeg pludselig stoffer med samme mønster men i forskellige farver, som jeg egentlig ikke havde været opmærksom på som 'søsterstoffer'. Så inspireret af Ulla og Anna kommer her mit første indlæg i 'same same' kategorien.
De to stoffer ovenfor, som jeg har i lysegrøn/grøn og lyserød/rød er bestemt blandt favoritterne i samlingen. Jeg havde faktisk ikke opdaget, at der var tale om samme mønster, før Julia gjorde mig opmærksom på det en dag, hun var på besøg. 
Jeg har aldrig set dem i andre farvekombinationer, men hvis du har, og særligt hvis du kan undvære, må du endelig skrive.

torsdag den 22. september 2011

Nårh ja...

Der var jo den der farveleg, som jeg glemte i farten... Jeg har simpelthen så mange bolde i luften i disse dage, at jeg ikke kan holde styr på noget som helst. Her kommer den sparsomme mængde brun og orange i vores hjem.
Jordens Børn serien, Graziela pude, retro stof og en lysestage
Musikugle, retro vattæppe, syæske, *Husk Mit Navn* litografi, dyr i træ og nuværende spisebordsstole
Og så kunne jeg jo også have vist billeder af alle mine døende planter, der er begyndt at indtage farven brun. De, der engang har misundt mig mine grønne fingre, kan godt fryde sig - der er intet grønt, der overlever herhjemme for tiden. Det er faktisk så slemt, at Faren, som normalt som enhver anden mand aldrig ville lægge mærke til sådant forfald, her til aften mindede mig om, at nu skulle jeg da vist lige vande mine planter.

Jeg håber at få styr på indbakken her i weekenden, så alle I, der har lagt stofbestillinger, kan få svar. Lige nu har jeg fuldstændigt mistet overblikket og risikerer at sælge det samme stof flere gange, hvis jeg ikke lige får tid til at gå mails'ene ordentligt igennem.

Bodystocking in action

Den nye bodystocking skulle selvfølgelig lige prøves på modellen. Den er syet i en størrelse større end Freja bruger nu, skal hun skal lige vokse lidt, før den tages rigtigt i brug.
 Der er allerede klippet til den næste body, som skal være i det fine smølfe jersey ovenfor, som jeg var heldig at få det sidste stykke af via Etsy.

Bambi bodystocking

Jeg slynger lige et skulderklap af sted til mig selv, for jeg synes selv, at jeg har formået at lave noget rigtig fint - nemlig en Bambi bodystocking til Freja.

Det fungerede bare slet ikke med min almindelige symaskine, der slet ikke evnede at lave en ordentlig finish i det strækbare stof, så jeg foretog et opkald til min symaskinemand og to dage senere stod en Phaff coverlocker i min stue.
Nu har jeg aldrig prøvet sådan en sag før. Jeg har ikke engang prøvet en overlocker, så der gik også lige et par dage med at få den trådet og indstillet korrekt, men nu hvor jeg har gjort det et par gange, ser jeg uendelige muligheder i den maskine, og jeg skal straks i gang med at klippe til den næste bodystocking. Der er plads til forbedringer i min teknik og finish, men som et 'pilotprojekt' må jeg erklære denne bodystocking som yderst vellykket.

tirsdag den 20. september 2011

Forsinket farveleg

Jeg nåede aldrig at blive færdig med den farveleg, der kørte i blogland i sidste uge. Jeg mangler både blå, lilla, orange og brun, og efter jeg har været en tur rundt i hjemmet, kan jeg hurtigt konkludere, at de fire farver er så underrepræsenterede i vores hjem, at jeg med fordel kan slå dem sammen. Derfor kommer her første del - blå og lilla.
Wiinblad, retro stof, et labert vattæppe og en pipfugl.
Der er selvfølgelig andre småting i blå og lilla nuancer i vores hjem blandt andet min store stak lilla retro stoffer, nogle lysestager og vaser etc, men det er virkelig ikke meget, vi har i de farver.

torsdag den 15. september 2011

Og grønt...

Jeg har samlet på grønt glas i mange år på den lidt besatte måde som i, at man kun har øje for grønt, når man skimmer forretningernes udvalg. Desværre røg det meste af det på gulvet, da et vitrineskab faldt ned fra væggen, og jeg har derfor skaffet mig af mig de fleste af resterne til andre samlere. Dog er der stadig masser af grønt hjemme hos os - grøn i mange forskellige nuancer.
Retro stof, glasvaser, elkedel, diverse køkkenting, Hoptimist frøfamilie, mere køkken, masser af grønne planter og puder med grønne motiver. (Jeg har flere 70'er æbletræer af dem på puden, hvis du vil have et)
Andy Warhol kat (har en hel serie af billederne liggende i forskellige farver og katte, så sådan et kan man også erhverve sig ved at sende mig en mail for billeder/pris)

Gult og masser af det

Her er så mit gule indslag. Jeg ved godt, at jeg er håbløst bagud og må poste dobbelt op på farveinspirerede indlæg de næste par dage. Jeg håber, I vil bære over med mig.
Gult porcelæns-G, japanske lykkedukker, maracas, Frejas sofatæppe, vattæppe, skab, æske, Frejas seng, legetøj og retro stof
Wiinblad billede
Vattæppet er i øvrigt til salg, hvis der er nogen, der skulle være interesseret i sådan en skønhed. Send mig en mail for flere billeder og pris :)

onsdag den 14. september 2011

Hverdag med rød på

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg ikke føler, jeg har tid til alt det kreative, som jeg så gerne vil, men der er bare så mange andre ting, der lige skal ordnes.
Rengøring (rensning af ovn og plader i denne omgang), opvask, skoldning og klargøring af sutteflasker, studierne der skal passes, vasketøj samt mad og underholdning til Freja er hvad en dag gik med forleden.
Derfor opdagede jeg også alt for sent 'farvelegen, der florerer i blogland lige nu, og jeg vil derfor skynde mig at smide noget rødt på bloggen. Vi har faktisk en del herhjemme.
Lænestol jeg selv har ombetrukket og Freja, som næsten altid er enten rød, gul eller lilla.
Målegiraf, kufferter, puder, legetøj, billeder og Freja igen
Rammer, spejl, legetøj, tærteform, Frejas overtøj, Småfolk æbler og retro stof.
Og så lige på den mentale/politiske front i anledning af valget i morgen - her er vi nemlig også røde.
Jeg beklager de knap så overskudsagtige kollager og tekster, men jeg skal jo skynde mig, hvis jeg skal have en chance for at indhente jer andre, som allerede er suset forbi gul og i gang med det grønne.

tirsdag den 13. september 2011

Tilbage på skolebænken

Nu er jeg begyndt på studiet igen. Jeg er stadig på barsel fra arbejdet, og skal da også passe Freja helt indtil årsskiftet sammen med Faren, der har 3 dages barsel om ugen. Det er et større puslespil at få til at gå op. Faren underviser på universitetet og er derfor væk onsdag og torsdag, og selvom jeg kun følger to kurser dette semester, er mit skema fuldstændigt absurd. Jeg har fulgt kurserne før, men droppede eksamenerne, fordi jeg var så højgravid, at mit hoved og krop slet ikke kunne rumme det. Derfor afsluttede jeg tre af semestrets i alt fem kurser, og har således de to tilbage. Jeg tør slet ikke tænke på de stakler, der har alle fem kurser, for se lige min timeplan for næste uge!
Som sagt er det noget af et puslespil at få til at gå op, og jeg er allerede indstillet på, at der er nogle forelæsninger, jeg simpelthen ikke kan deltage i. Derudover har vi måttet skaffe fast onsdags-pasning af Freja i form af bedstemoren. Når jeg så starter på arbejde igen den 4. oktober, må jeg lægge mine arbejdsdage mellem timerne om mandagen, hvor Faren er på barsel, og om onsdagen, hvor bedstemoren passer Freja samt evt. fredag. Heldigvis arbejder jeg på universitetet, og hvis omstruktureringen, som skete mens jeg var på barsel, ikke har flyttet min afdeling alt for langt væk, kan jeg bare lige smutte fra forelæsningerne over på job og tilbage igen, men det bliver hårdt. Rigtig hårdt, tror jeg.
Jeg ved godt, at jeg piver lidt, men det er jo ikke kun det endelige antal timer, der skal fordeles på henholdsvis barsel, studie, arbejde, læsning, opgaver, eksamen og fritid. Det handler jo også, om at jeg mentalt skal omstille mig fra det ene til det andet på et øjeblik. Så selvom forelæsninger og undervisning kun optager max 15 timer ugentligt, forberedelse 5-10 timer og arbejde 10-15 timer, så har jeg alene med disse pligter mere end det, der svarer til et fuldtidsjob, og så skal Freja jo også have sin mor til rådighed på den ene og anden måde. Og når alle de ting, så er klaret, skal jeg også lige være kæreste og huske mig selv i processen. I sidste ende kan jeg så måske presse lidt kreative udfoldelser ind i skemaet og få blogget lidt... Får du også stress af at læse det her indlæg...? Jeg gør...

søndag den 11. september 2011

Prøver lykken

Jeg har endelig kastet mig over projekt bodystocking, men med alle de problemer ribkanterne skaber for selv de mest rutinerede kreamødre her i blogland, må jeg erkende, at jeg tvivler på, at det lykkes. I hvert fald til at starte med.. Og min tålmodighed slipper hurtigt op, når tingene ikke virker for mig, så kryds lige fingre for, at novicen her har heldet med sig.
"One-hour bodyshirt" Yeah right! Indtil videre har det taget mig tre dage at klippe stoffet til bodyen.
 
Og så lige et billede af lækkermåsen med favorit legetøjet - vasketøj i Ikeapose. Skø(re/nne) unge!

fredag den 9. september 2011

Er det allerede tid...

For noget tid siden fik jeg en.. faktisk to henvendelser, der gik på, om jeg ikke kunne sammensætte stofpakker til julekreationer. Det kan jeg sagtens - jeg har nemlig en fin lille samling røde og hvide vintage stoffer, men er der flere, der vil være interesserede i at købe sådan en jule-krea-pakke?
Nu er jeg alligevel så ny her i blogland, at jeg slet ikke forstår, at det allerede er tid til at tænke på julepynt. Er det bare mig...?

Min tyske forbindelse

I går modtog jeg min del af den nok mest fantastiske byttehandel nogensinde!! Direkte fra Tyskland landede så stor en omgang vintage børnestoffer, at jeg må undskylde på forhånd og advare mod billedspam.














Min tyske forbindelse modtog en ordentlig stak blomstrede retro stoffer og en smule børnestof i bytte. Tusind tusind TAK!! (Billederne blev i øvrigt taget sent i aftes, derfor den dårlige belysning)

torsdag den 8. september 2011

Babystatus 7 måneder

I går blev Freja 7 måneder, og traditionen tro skal der lige en lille status på bloggen.
  • 8,5 kg
  • På vej over i en str. 74
  • Er oppe på 3 måltider 'fast føde' om dagen, som består af øllebrød, rugbrød og grøntsagsmos + det løse
  • Sover ikke så godt om natten længere til vores store fortvivlelse. Hun vågner med et interval på et par timer gennem hele natten, og den ene natflaske, vi hidtil har givet hende, er slet ikke nok længere (what to do - jeg kan jo ikke stoppe hende med øllebrød mens hun sover)
  • Har to styks meget fine bisser i undermunden
  • Lægger an til at kravle - der kan ikke gå længe ;)
  • Er der mon noget, jeg har glemt..? Så må det være grundet søvnmangel... :P
video

Indlægget blev oprindeligt skrevet på dagen, men så blev jeg 'overfaldet' af den ondeste 2-dages hovedpine, som har haft mig i sin magt indtil skrivende stund. Derfor kommer jeg nok også først til at svare på mails i morgen, men I skal nok få svar, jer der venter ;)